Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening
Danske Ejendomsprojekt-
udbyderes Brancheforening

Børsen
1217 København K
Tlf.: +45 33 74 60 00
Fax: +45 33 74 60 80
Mail: info@d-e-b.dk
Velkommen til d-e-b.dk

DEB er en brancheforening for danske ejendomsprojektudbydere, der har til formål at fremme tilliden til investering i ejendomsprojekter. DEB's medlemmer har forpligtet sig til at overholde DEB's retningslinier for prospekter samt etiske retningslinier for medlemmernes drift og markedsføring.



Er du medlem

Log ind her


Er du ikke medlem

Bliv medlem




Kun for bestyrelsen

Bestyrelseslogin
Regelsættet
”Printvenlig

Regelsættet indeholder vedtægter, et sæt etiske retningslinier og et sæt prospektregler, som alle medlemmer af DEB har forpligtet sig til at overholde. Nedenfor følger et resume af regelsættet, som du i øvrigt finder i dets fulde længde under menuen ”Regelsæt”. Læg venligst mærke til, at foreningens vedtægter ikke er inkluderet i resumeet.

Vedtægter
Ifølge DEB’s vedtægter skal der udarbejdes et prospekt, når et ejendomsprojekt ”udbydes
til offentligheden”. Det betyder i praksis, at der altid skal være et prospekt med mindre projektet udelukkende udbydes til professionelle investorer (det, som i bestemmelserne hedder en ”kvalificeret investor”). Udbud til de professionelle investorer er stadig omfattet af den øvrige del af DEB’s regelsæt – herunder god-skik reglen. Man kan læse mere om, hvad en kvalificeret investor er i vedtægternes pkt. 6.

Etiske retningslinier
Retningslinierne har til formål at sikre, at medlemmerne i deres forretningsførelse og relation til offentligheden 1) undgår at skade branchens omdømme og interesser, 2) informerer offentligheden korrekt og fyldestgørende, samt 3) undgår kollegiale uoverensstemmelser til skade for samarbejdet til fremme af branchens fælles interesser.

Medlemmerne bør i alle forhold agere på en sådan måde, at tilliden til branchen ikke lider skade.

Medlemmerne skal varetage investorernes interesser på bedst mulige vis. Dette gælder både i forhold til udbuddet af et projekt og til den efterfølgende administration af projektet. Endvidere skal medlemmerne sikre, at deres medarbejdere besidder de fornødne kvalifikationer til at varetage investorernes interesser. Medlemmerne har pligt til at indhente den fornødne information fra investorerne således, at medlemmerne kan give en fyldestgørende og loyal rådgivning.

Medlemmerne skal sikre, at deres valg af eksterne forretningspartnere er i overensstemmelse med overholdelsen af foreningens regelsæt.

Medlemmernes markedsføring skal sikre, at medlemmerne fremstår som troværdige og kompetente udbydere, der er åbne og hæderlige over for deres investorer og lever op til relevante lovgivningskrav. Endvidere må medlemmerne ikke antage ekstern bistand til at opsøge investorer eller i øvrigt formidle salg af projekter. Banker og andre finansielle institutter, der er underlagt offentligt tilsyn, er dog undtaget.

Overtrædelse af retningslinierne sanktioneres i henhold til vedtægternes punkt 43.

Prospektregler
Medlemmerne skal til enhver tid overholde gældende dansk ret samt principperne i Lov om Værdipapirhandel m.v.

De af medlemmerne offentliggjorte prospekter skal indeholde alle relevante oplysninger vedrørende ejendommen, finansieringen og projektet som helhed. Prospekterne skal være retvisende og overskuelige således, at interesserede investorer har mulighed for at vurdere det konkrete projekt i sin helhed, inklusive risici og den likviditetsmæssige belastning for investorerne.

Medlemmerne skal - senest samtidig med udbuddet - indsende deres prospekt til sekretariatet, som gennemgår og godkender det.

Se flere nyheder

Sidste nyt

Nyhedsarkiv
Powered by Webtimizer | Kontakt | Sitemap | Forside